2 resultater (0,20851 sekunder)

Mærke

Farve

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

BioLite CampStove Complete Cook Kit Træ- & spritbrændere

BioLite CampStove Complete Cook Kit Træ- & spritbrændere

Grill, kog, steg og oplad samtidig dine elektroniske enheder med dette fuldt integrerede sæt, som består af den prisvindende CampStove 2+, CampStove KettlePot, CoffeePress og CampStove Portable Grill. Selve kogeblusset passer lige ned i kasserollen, så den samlede pakkevolumen minimeres.Når du er afsted på tur, anvender du grene og kviste som brændsel, men du kan selvfølgelig også tage en stak træpiller med hjemmefra, så du er sikker på at brændsel nok undervejs. Den patenterede og ekstremt effektive forbrændingsteknologi skaber via den indbyggede og regulerbare blæser en hvirvel af røgfri flammer, der giver et både jævnt og effektivt blus, så du både kan tilberede dine måltider og oplade dit elektroniske udstyr på én og samme tid. Ved hjælp af den termoelektriske generator udnyttes det meste af varmen fra ilden, som så omdannes til elektrisk energi, der drives ind og lagres i batterienheden. Og fra denne enhed, som altså så også fungerer som powerbank, som du i øvrigt fra stikkontakt kan oplade hjemmefra, kan du på turen oplade din telefon eller andre devices, der tilsluttes USB-stikket, medens du fx koger vand til mad, kaffe eller te. Batteriet har en kapacitet på 3.200 mAh og et output på 5V / 2.0A, og det smarte LED-display giver et real-time billede af både ildens styrke, batteriniveau og blæserhastighed.BioLite CampStove 2+ er udstyret med indfældbare ben, der sikrer, at brænderen står meget stabilt på underlaget, og både kedel og grillrist fastgøres nemt på toppen af brænderen ved hjælp af bajonetfatningen. Der medfølger i øvrigt en smart FlexLight med ChromaReal LED-teknologi, som passer i USB-stikket på batterienheden. Denne FlexLight er en fleksibel og bøjelig lampe, der gør det nemmere at orientere sig omkring brænderen, når mørket falder på. Lampen har en maksimal lysstyrke på 100 lumen, men lyset fra lampen kan dæmpes trinløst til den ønskede styrke.CampStove KettlePot er fremstillet af rustfrit letvægtsstål og har en volumen på hele 1,5 liter, så der kan koges vand nok til madlavningen til 2-4 personer. Kedlen monteres ved hjælp af bajonetfatningen på toppen af brænderen, hvor den så står sikkert og forsvarligt fast. Her vil det særlige varmeskjold i bunden af kedlen skærme for vinden og koncentrere flammerne fra brænderen, så du i løbet små 5 minutter er klar med en liter kogende vand. På toppen af kedlen er der monteret et tætsluttende låg med hæltetud, og dette låg er naturligvis fremstillet af fødevaregodkendt og BPA-frit plastmateriale, som er semitransparent, så du kan se, hvad du skænker, og hvornår vandet koger. Den kraftige og varmebestandige silikonepakning sikrer, at låget holdes ordentligt på plads under skænkning, så du ikke spilder en eneste dråbe.De indfældbare Cool-Touch håndtag på siden gør det nemt at håndtere kedlen, og håndtagne er forsynet med varmeresistent silikone, så du ikke brænder fingrene, når den skoldhede kaffe hældes i koppen, og samme type isolerende materiale er der brugt på håndtaget på kaffestemplet.Selve filterenheden på CoffeePress er af rustfrit stål, som bare holder, og sammen med de tætsluttende kanter og gummipakninger sikrer det finmaskede filter den reneste bryg uden grums. Håndtaget kan skrues af, så stemplet fylder mindst muligt under transport.Med den smarte CampStove Portable Grill monteret på dit CampStove 2+ kan du tilberede dine yndlingsretter over den knitrende ild. CampStove Portable Grill vil hermed være én af ​​de letteste bordgrill på markedet, hvor du kan tilberede op til fire burgere på den ca. 355 cm2 store grillrist, hvor den underliggende plade sørger for en god og ensartet varmespredning fra brænderen. CampStove Portable Grill monteres også ved hjælp af bajonetfatningen på toppen af brænderen og under støttes af indfældbare ben, så den så står sikkert og forsvarligt fast, og den løbende tilførsel af brændsel til selve brænderen foregår nemt og bekvemt under påfyldningslåget i den ene side. Under transport ligger grillristen godt beskyttet under det medfølgende silikoneomslag.Dette komplette CampStove Complete Cook Kit leveres i praktisk pakkepose, så der kan holdes styr på sagerne.

DKK 2162.00
1

Nordisk Telemark 2.2 PU 2.0, 2-Personers Telt Grøn 1-2 personer

Nordisk Telemark 2.2 PU 2.0, 2-Personers Telt Grøn 1-2 personer

Et mere prisgunstigt alternativ til ét af vores absolut mest populære telte! Denne model har ligesom den lidt lettere og dyrere Telemark 2.2 LW 2.0 indgang i begge sider, så hvis du ikke gider kravle over turmakkeren, når du skal ud at forrette din nødtørft, er denne model en overvejelse værd.Fra sæsonen 2025 har Nordisk opdateret det populære Telemark 2.2 PU på flere punkter. Materialerne er helt som sidste sæson, men i forhold til tidligere er vinklen på tunnelbuen øget, hvilket øger den generelle rumfornemmelse i teltet, især når man sidder opret tæt på væggene og spiller kort eller læser en bog.Og ved at tilføje en lukket lomme i den ene ende af hver stangkanal er Telemark 2.2 PU 2.0 nu nemmere end nogensinde at sætte op, da stængerne nu nemt monteres uden at skulle gå frem og tilbage fra side til side for at fastgøre dem i de små stålringe.Ydermere er ventilationsmulighederne forbedret, koblingen mellem yder- og indertelt optimeret og højden på indgangene øget, hvilket både gør det meget nemmere at komme ind og ud af teltet, ligesom konstruktionen også giver et meget bedre udsyn til naturen indefra.De meget lette Telemark-telte fra Nordisk har gennem de senere år vundet adskillige priser for deres innovative, tekniske design og det uhyre lette materialevalg. Men trods den lave minimumsvægt på blot 1.900 gram for dette tomands telt, er der ikke gået på kompromis med hverken komfort eller tekniske detaljer, som gør overnatningerne i det fri til en sand fornøjelse!Inderteltet - som for øvrigt fikst kan justeres i bredden, afhængigt af, om man er én eller to afsted eller blot har brug for ekstra overdækket areal - entreres gennem de tovejs lynlåse i de store L-formede sidedøre, som øverst er forsynet med et ventilerende myggenet, der sidder i umiddelbar forlængelse af ventilen på oversejlet. Selve inderteltet har en bredde op til 135 cm, en længde på 220 cm. og en højde på op til 100 cm, så der er fint plads til to standard liggeunderlag og evt. lidt bagage i den ene ende og i siden af inderteltet. Inderteltet er lavet af imprægneret og åndbart 68 Denier polyester, der holder evt. kondens fra oversejlet ude. Inderteltet er naturligvis udstyret med inderlommer til alle de medbragte småting, man gerne hurtigt skal kunne komme til.Bunden i inderteltet går godt op ad siden og er af den bomstærke 150 Denier Oxford Polyester, der er belagt med en krydsforbundet polyurethan. Således tåler bunden faktisk et statisk vandsøjletryk på hele 8.000 mm!Telemark 2.2 PU 2.0, 2-Personers Telt rejses ved hjælp af en enkelt anodiseret 7001-T6 aluminiumsstang med en diameter på 9,5 mm, hvor anodiseringen gør, at stangen ikke korroderer.Det rivstærke oversejl i PU-belagt 68 Denier Diamond Ripstop Polyester tåler et vandsøjletryk på minimum 3.000 mm og er mere UV/UVA-resistent end PU-belagt nylon - det kan altså tåle eksponering af solens stråler i længere tid end et klassisk nylonoversejl. Men polyesteroversejlene er en lille smule tungere, da der skal en kraftigere metervare til for at opnå en tilstrækkelig høj rivstyrke. Alle spidsbelastningspunkter såsom bardun- og pløkfæste er naturligvis ekstra forstærket. Alle sømme i oversejlet er varmlufttapede og en ventilskakt i begge sider af oversejlet sørger for at opretholde det rette klima i teltet, og bag disse ventiler er der naturligvis myggenet. Lynlåsen til indgangen i oversejlet ligger beskyttet bag en stormflap, som fikseres magnetisk. En både let og meget velfungerende løsning. Den rette ventilation i teltet opnås som nævnt ved hjælp af ventilen umiddelbart over dørene, som sammen med den regulerbare højde af oversejlet i teltets bagende og lynlåsåbningen i inderteltet sørger for den rigtige luftgennemstrømning. En rigtig smart detalje er i øvrigt, at tre af de fire korte stænger i hvert hjørne kan samles til én, som så kan bruges til at løfte én af hoveddørene op, hvormed man pludselig har en ret stor overdækket apsis (den fornødne bardun medfølger)! En rigtig god detalje, især hvis man skal lave mad eller koge kaffe i møgvejr!Nordisk Telemark 2.2 PU 2.0, 2-Personers Telt er således et fantastisk telt til de letteste fjeldture, til cykelturene eller til de længere ture i havkajakken. Men til det hårdeste fjeldbrug bør man overveje et lidt mere robust telt, da vindstabiliteten i sagens natur ikke er så stor som på de telte, som står med flere parallelle eller krydsende stænger.Og så kan Telemark 2.2 PU 2.0, 2-Personers Telt i øvrigt pakkes og komprimeres i egen integrerede lomme, så det blot fylder 16 x 48 cm!

DKK 3199.00
1