15 resultater (4,68078 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

General Brushane og Den lille Klæbeånd - Cato Thau Jensen - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Martin og gødningen - Ib Spang Olsen - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Kødbenet - Bárður Oskarsson - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Skæv - Mette Egelund Olsen - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Skæv - Mette Egelund Olsen - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

“Nej, hold røgen nede i lungerne, ellers virker det ikke.”Hun plejede ikke at inhalere. Men så var der pludselig noget i hende, der var ligeglad med alt det, hendes mor havde sagt om at ryge hash. Man satte hjernen i stå. Man kunne blive psykotisk. Men ét hiv, det skadede vel ikke? SKÆV er en ungdomsroman, der handler om venskab, beruselse og hemmeligheder. Milles familie er flyttet til Singapore uden hende, men heldigvis får hun snart en ny veninde i Freja. Venskabet bliver Milles nye hjem, men der går ikke længe, før cigaretter, hash og stoffer bliver en del af hendes hverdag. Mille ryger kun sammen med Freja. Hun kan stoppe, når hun vil. SKÆV er den tredje ungdomsroman som forfatterparret Mette Egelund Olsen og Margrethe Schmidt har skrevet sammen, i 2018 udkom 'Fucking monster', og i 2020 udgav de 'Kan jeg stole på dig'. Omtale af 'Skæv': »Velskrevet ungdomsroman« ★★★★ Ekstra Bladet , Helle Kastholm »En realistisk og vedkommende fortælling om at føle sig ensom og forkert og behovet for at være en del af et fællesskab.« Dansk BiblioteksCenter , materialevurdering »En fængende, rørende, vedkommende og klog fortælling om unge misbrugere.« Bogoplevelsen, Mette Sofie Kirkedal »... en sympatisk lille roman, der tilkendegiver behovet for samhørighed og samtidig forstår i et læsevenligt sprog at fortælle medrivende på de unges præmisser.« Bogbotten.dk, Betina Falsing »En god roman, der sætter fine følelser på dette, at man langsomt ser sig selv glide ud i uføret, hvor man langsomt og ulykkeligt mister grebet om sit eget liv ...« Tidsskriftet Børn & Bøger , Eiler Jensen »En bog om identitet, familie, venner og alt derimellem, som vil være oplagt at læse i udskolingen. Den kan danne grund for gedigent litteraturarbejde såvel som at åbne p for samtaler om rusmidler, identitet og venskaber.« Æseløre på Instagram, Rikke Dyrhave Nissen »Fængende ungdomsroman om ensomhed og euforiserende stoffer ... troværdigt beskrevet« Litteratursiden.dk , Ditte Holmgaard Greibe

DKK 207.00
1

Bette-Bøv – krudt og ukrudt - Anders Højen - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Jeg tæller sekunderne - Mette Egelund Olsen - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Sørgemarchen - Gyrðir Elíasson - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Dagbogsoptegnelser fra et kælderhul - David Wiberg - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Dagbogsoptegnelser fra et kælderhul - David Wiberg - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

I Dagbogsoptegnelser fra et kælderhul får vi lov til at træde ind i 16-årige Linneas univers og få del i hendes tanker, billeder og tegneserier. En skildring af ensomhed, venskab og ugengældt kærlighed, fuld af sort humor og genkendelse: "Alle taler om, at man har fremtiden for sig, og at man vil opleve så mange fantastiske ting, men hvad ved de egentlig om det? Jeg tror helt ærligt ikke, at der kommer til at ske fantastiske ting i mit liv. Et vildt gæt er, at jeg vil hade mit liv."Linnea, 16 år."Vil du med en tur helt ind i 16-årige Linneas hoved og hjerte? Det kommer du i den her bog. Det er en fed blanding af tekst,fotos og tegneserier, der faktisk gør, at man føler, at man sidder og læser en ægte dagbog. Bogen handler om venskaber,ensomhed, ulykkelig kærlighed og den svære kunst at finde ud af, hvem man selv er." Vi Unge - lige nu læser vi (februar 2016) ”En af de bedste teenageskildringer jeg nogensinde har læst.” Mats Strandberg, LitteraturMagazinet "...det her kan blive en moderne svensk klassiker.” Lisbeth Sommarström, Katrineholms - Kuriren ”Hjerteskærende sorg, galgenhumor og poesi…jeg hverken kan eller vil slippe Linnea rigtigt igen.” Hanna Höglund, Expressen ”Med sit helt eget sprog og masser af sort humor fortæller Linnea sin historie. Resultatet er så godt og så intimt, at jeg slet ikke har lyst til at forlade Linnea. Med sorg og savnlukker jeg døren til hendes verden.” Lina Wegendahl, Kristianstadsbladet

DKK 184.00
1

Øjeblik for evigheden - Kjersti Anfinnsen - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Øjeblik for evigheden - Kjersti Anfinnsen - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

For den pensionerede hjertekirurg Birgitte Solheim er det meste ved at gå i opløsning. Hun står ved slutningen af livet, hvor kroppens forfald isolerer hende. Selv om livet med kæresten Javiér til tider kan være krævende, er det først og fremmest livsbekræftende. Birgitte reflekterer kompromisløst, vittigt og sårbart over livets sværeste øjeblikke med tab, sorg og savn i en verden, der fremstår mere og mere fremmed for hende. 'Øjeblik for evigheden' er en øm, eftertænksom og morsom roman om kærligheden, døden og tilværelsens ensomhed. Bogen er nomineret til EU's litteraturpris 2022 og er en selvstændig fortsættelse til 'De sidste kærtegn', der udkom i 2021. Pressen om 'Øjeblik for evigheden': »... urimeligt smuk og indeholder præcise doser humor og smerte i det flotte portræt af Birgitte.« ♥♥♥♥♥♥ Femina »Det god sprog tegner et følsomt og fint portræt af to mennesker, der er i den absolut sidste del af livet.« Dansk BiblioteksCenter, materialevurdering Pressen om 'De sidste kærtegn': »Skøn lille perle af en roman.« Litteratursiden.dk »Poetisk, stilfærdigt humoristisk og utrolig fin fortælling med gode refleksioner over kærlighed, ensomhed, karriere og alderdom.« Ældresagen »Romanen balancerer elegant mellem det melankolske og det komiske, og jeg grinede højt flere gange.« ★★★★★ Altaposten ★★★★★ Stavanger Aftenblad Om forfatteren: Kjersti Anfinnsen er født i 1975 og bor i Oslo, hvor hun til daglig arbejder som tandlæge. Øjeblik for evigheden blev nomineret til EUs litteraturpris 2022 og er en selvstændig fortsættelse af hendes første roman på dansk, De sidste kærtegn (2021), for hvilken hun høstede flotte anmeldelser og modtog flere udmærkelser i Norge. Hun vandt prisen for den bedste nordnorske bog, Havmannprisen 2020, samt vandt Subjektprisen 2019 for årets bog og modtog Bokhandlens forfatterstipend 2020.

DKK 184.00
1

Ved Sandåen - Gyrðir Elíasson - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Ved Sandåen - Gyrðir Elíasson - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

“Gyrdir Eliasson besidder nogle af de samme egenskaber, som jeg-fortælleren i 'Ved Sandåen' . Han kan få næsten alt ud af ingenting. Hans sprog er enkelt, men med disse pludselige skred i sig – af betydning, uhygge og indsigt, hvor lag i personligheden afdækkes, og læseren kikker ind lige dér, hvor det gør ondt.” – Weekendavisen “(...) en af de mest tankefulde og tankevækkende bøger, jeg længe har læst. (…) For mit vedkommende er bogens litterære intensitet og selvbevidsthed fuldkommen uimodståelig.” – Kristeligt Dagblad “Smuk, helstøbt, tankevækkende roman (…) En af de bedste bøger, jeg har læst længe.” – Litteratursiden.dk “Ren magi fra Elíasson.” – Dansk BiblioteksCenter “Det er morsomt. Det er også dybsindigt. (…) som veltempereret sproglig musik.” – Information “ 'Ved Sandåen' er et fund for den, der vil studere skrivekunstens åsted. Eller for at blive i forfatterens billedsprog, den er ikke så meget en pastoralsonate som en etude, et svært, men fuldstændig gennemsigtigt stykke.” – Politiken, 4 HJERTER “… et naturevangelium om et poetisk drømmerige langt mod nord, om menneskets ensomhed og om tilværelsens umulighed sat op mod utopien.” – Nordjyske Stiftstidende, 5 STJERNER “Sikke en forunderlig bog (…) Sikke et stykke fortryllende litterær musik. (…) en af de lykkelige litterære overraskelser, man af og til kan være så heldig at falde over.” – Bogbloggendotcom Én mand, to campingvogne og en række opgør med fortiden. Det er scenen for denne lille, stille roman om kampen for at få naturen til at leve i maleriet. Den er i slægt med Henry David Thoreaus 'Walden' og Edward Abbeys 'Desert Solitaire' og bærer blandt andet mottoet “Alle kender det gavnliges nytte, men ingen forstår det formålsløses nytte”. 'Ved sandåen' er første del af en tematisk trilogi, hvor alle tre bøger kan læses uafhængigt af hinanden. De næste bind er 'Vinduet mod syd' og 'Sørgemarchen'.

DKK 199.00
1

Ritas soveben - Arko Højholt - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Ritas soveben - Arko Højholt - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Hvorfor vil Rita ikke sove? Jo, det er selvfølgelig, fordi hun ikke har fået sine soveben på. Men hvor er de? Rita og far leder hele lejligheden igennem, men de finder kun danseben, klatreben og alle mulige andre ben. Finder de nogensinde Ritas soveben? 'Ritas soveben' er illustreret af forfatteren selv og indeholder et lunt og detaljerigt univers. På alle sider gemmer der sig en lille mus samt mange referencer til kendte kunstværker samt børnelitteratur, alt sammen tegnet i en skæv og original stil. Bogen er Arko Højholts debut som illustrator og børnebogsforfatter. OMTALE AF 'Ritas soveben': "En ret vidunderlig billedbog, som giver det fine råd at gøre sovesituationen til en dejlig fælles oplevelse - og billedbogen er et fint afsæt til en sådan fælles oplevelse ... et fornemt symbiotisk hele med de mest fantastiske tegninger ... en femstjernet, flot debut." Tidsskriftet Børn & Bøger "Børn fra to-tre år og opefter vil sagtes kunne 'læse med' og hjælpe med at huske rækkefølgen af ben, og de vil synes det er smaddersjovt." Folketidende "De fleste børn vil kunne nikke genkendende til historien og more sig over Ritas mange forskellige ben, der sikkert vil medføre en del afprøvning af både danse-, trampe- og hoppeben blandt læserne." Dansk BiblioteksCenter, materialevurdering "Historien om Ritas ben suppleres smukt og detaljerigt af helsides tegninger af Ritas hjem med Rita og fars arme, der peger på klokken, rækker ud efter Rita og griber de ting, der falder ned, når Rita tramper. Der er billeder på væggene, en kabale på computeren og et par øjne der kigger op fra musehullet. Dermed er der masser af stof til samtale mellem oplæser og børn, og det kan give god mening at bruge bogen som godnatlæsning, når ungerne har fundet de rigtige soveben." Bogvægten.dk "Alt i alt er Ritas soveben en succes, hvis man spørger mig. Den taler lige ind i noget, de fleste forældre (og børn) kan genkende. Den er sjov (både at få læst, men bestemt også at læse højt) og den er virkelig fint illustreret." Bogbotten.dk

DKK 184.00
1

Hermans have - Christine Lund Jakobsen - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Hermans have - Christine Lund Jakobsen - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Billedbog. Hver dag pusler Herman rundt i sin have. Han vander, nipper visne blade af og passer sine jordbær, ærter og smukke blomster. Hermans have er lukket med to store låger, og ingen må komme ind, for Herman vil være i fred. En dag banker et væsen med grønne fingre på døren for at låne en cykel, men Herman er ikke interesseret i at låne noget ud. Flere væsner kommer forbi, og de har alle brug for hjælp, men Herman ønsker ikke at hjælpe og bygger i stedet et højt hegn rundt om haven. Jorden begynder at rumle og brage, og lydene bliver højere og højere … Jorden eksploderer, og jordens hjerte forsvinder. Hermans have er blevet til en lille ø, der svæver rundt i det store univers. Noget mørkt med otte øjne nærmer sig – er det ven eller fjende? Kan jorden reddes og hvordan? 'Hermans have' viser, hvordan vi primært har øje for, hvordan vi adskiller os fra hinanden, frem for hvad der forener os som mennesker. Billedbogen tematiserer angsten for det, vi ikke kender, og stiller spørgsmålet: Kan forskellighed være en resurse til gavn for alle? 'Hermans have' er med i Gyldendals undervisningsbog 'Grib litteraturen'. Omtale af 'Hermans have': “En klar anbefaling herfra. Bogen behandler et aktuelt emne og bør findes i de fleste billedbogskrybber” Dansk BiblioteksCenter, materialevurdering ★★★★★ Nordjyske Stiftstidende “Jeg vil anbefale Hermans Have til børn i indskolingsalderen. Den er finurligt illustreret af Zarah Juul, der med farverige og fantasifulde opslag gør det ganske umuligt ikke at blive lidt betaget af Herman og hans have.” Mit Bogskab “Ved første øjekast er Hermans have en sød børnebog med blomster og dyr i glade farver, men en nærmere læsning røber, at der står en del på spil … For det mindre barn er det en fortælling om, at samarbejde og venlighed er bedre end afvisning og ensomhed. I et større perspektiv kan man sagtens finde både flygtningekrise, klimavanskeligheder og deres løsning her.” Bogvægten.dk

DKK 222.00
1

Hvad hjælper det et menneske at vågne en morgen på denne side af dette årtusind - Kim Simonsen - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Hvad hjælper det et menneske at vågne en morgen på denne side af dette årtusind - Kim Simonsen - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Digtene handler om mødet med naturen, invasive fugle, insekter, bakterier, svampe og virus. Forfatteren er interesseret i menneskets vilkår i verden og dets rolle blandt oversete og prekære livsformer. Det mikroskopiske myldrer af liv i en kvadratmeter af en frossen græsplæne, livet på en lille del af en strand efter en storm i Nordatlanten. Hvilke spor fik det enkelte menneske sat i Jordens flere milliarder år lange levetid? Omtale: »Kim Simonsen overbeviser med følelsesfulde, prægnante digte om hjertesorg og menneskets rolle i naturen.« ★★★★★ Ekstra Bladet , Molly Balsby »En rørende digtsamling, der sætter tiden talt i årtusinder, universets galakser, vores lille planet med udsigt til solen og et enkelt menneskes enorme sorg i gensidigt perspektiv. I hvilken målestok kan man egentlig tælle livet og døden, sorgen og savnet?« LitteraturenNU , Frederik Schøler »Færøske Kim Simonsen skriver som en drøm, mens sproget vandrer gennem årtusinder og universer – somme tider i løbet af et enkelt digt! Eksistentielle, filosofiske digte om at være et menneske i tid, rum og som beboer på en planet. De store linjer tegnet op i genkendelige billeder.« Poesikanalen , instagram, anmeldt af Daniel Boysen »Fortrinlige digte, der udforsker samspillet mellem naturen og menneskets følelsestilstand. Frem for alt også sprogligt velturnerede i stramme, prosaagtige tekstblokke - præget af forfatterens forskerindsigt tilført lyrikkens magiske kvalitet og et apokalyptisk perspektiv.« Dansk BiblioteksCenter , materialevurdering af Kent Skov Andreasen Om forfatteren: Kim Simonsen (f. 1970) er forfatter. Han er ph.d. og mag.art. Han har boet og arbejdet som forsker i både Holland, Norge, USA og Danmark. Han har udgivet fem digtsamlinger samt en essaysamling på Færøerne, hvor han også driver et mindre forlag, der også kuraterer kunstneriske festivaler om bl.a. litteratur og økokritiske og posthumanistiske emner. Hans digte er oversat til flere sprog. I 2014 vandt han den færøske litteraturpris for den færøske udgave af 'Hvad hjælper det et menneske at vågne en morgen på denne side af dette årtusind'. Digtsamlingen udkom i Makedonien i 2021 og er er på vej til udgivelse i USA på forlaget Deep Villum. I USA vandt samlingen The American-Scandinavian Foundation Translation Prize i 2022. Dette er hans første danske udgivelse.

DKK 184.00
1

Mig og Nikolaj og Schrödingers kat - Oskar Kroon - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Mig og Nikolaj og Schrödingers kat - Oskar Kroon - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

“Leger du aldrig med andre end Nikolaj?” spørger mor. “Jo,” siger Sille. Men det er løgn, hun leger kun med Nikolaj, selvom han hverken tror på Gud eller fredags-hygge, kun på kvantefysik. Han tror vist, at Sille tror på alt det, han siger og finder på, men sådan er det slet ikke. Sille tvivler på næsten alting, og det skal man også, for der er så meget, som er megaunderligt. Hvor gik Nikolajs far for eksempel hen, da han gik bort? Hvordan skal der blive plads til farmor oppe i himlen, når den er fuld af grævlinger, der er blevet kørt ihjel? Og hvordan kan man nogensinde blive venner igen med én, der siger, at det eneste, man har i hovedet, er to høvlspåner og en stump snor? 'Mig og Nikolaj og Schrödingers kat' er en fortælling om mærkværdige og helt naturlige ting som fredagshygge, lus og komplicerede venskaber. Og om Schrödingers kat, som åbenbart både kan være død og levende på én gang. Oskar Kroon er født i 1980 og har også skrevet 'Venter på vind', som modtog Augustprisen i kategorien årets bedste børne- og ungdomsbog, samt billedbogen 'Fakta om fædre'. Omtale af 'Mig og Nikolaj og Schrödingers kat': »Det er en smuk, lavmælt fortælling om venskab, familiens hverdag, om troen på et evigt liv for den afdøde farmor og de mange døde grævlinge, der ligger langs vejen.« Bogbotten.dk, Bodil Christensen »En skøn lille roman for den øverste del af mellemtrinnet fra børnelitteraturens allerøverste hylde!« Folkeskolen , Bent Rasmussen »Fin historie om venskaber, ensomhed, tilgivelse og døden ... poetisk, filosoferende og skrevet i et hverdagssprog.« Dansk BiblioteksCenter , Line Dalbro Schaumann »Vidunderlig tween-roman« The Jules Rules , børnebibliotekar på Instagram »Superfin, varm og menneskeklog historie – til oplæsning såvel som selvlæsning ... Beskrivelserne af de to børns lege og mere eller mindre filosofiske snakke er fulde af varme, humor og indlevelse ... Der er både sorg og alvor til stede i fortællingen, men det er ikke noget, der tynger den samlede fortælling. Tværtimod er tonen let, og stemningen understreges og suppleres virkelig fint af Joanna Hellgrens naive og kære sort-hvide tegninger.« LæringsCentret 1#2025, Eline Mørch Jensen Omtale af andre af Oskar Kroons bøger: “Sjældent har jeg læst noget så elskeligt.” ♥♥♥♥♥♥ Politiken om 'Venter på vind' “Et dejligt fantasifuldt, mættet udtryk.” ♥♥♥♥♥ Politiken om 'Fakta om fædre'

DKK 222.00
1

BOTAI - Leonora Van Deurs - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

BOTAI - Leonora Van Deurs - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

For 5.500 år siden tæmmede botaifolket hesten. Det ændrede menneskets historie for altid. I BOTAI følger vi tre unge, som hver især er på en rejse. En rejse, som vil ændre deres skæbne. Lyez og Jalqi er vokset op i Botai på den eurasiske steppe, hvor de lever i pagt med naturen og hestene. Men en mørk skygge truer. En forbandelse, også kaldet minwri, spreder sygdom og død. Nakou er nomade og en del af yamnayafolket. Hun har mistet sin familie til forbandelsen og er derfor tvunget til at flygte med sit folk til Altaibjergene, hvor hun skal giftes bort mod sin vilje. Jalqi tager på en farefuld færd mod Altaibjergene for at finde de skinnende sten, som kan forhindre forbandelsen og redde hele hans folk. Lyez drager alene over den enorme steppe for at finde sit ophav, men et skæbnesvangert møde venter. BOTAI er skrevet af Leonora van Deurs (f. 2004), da hun var mellem 15 og 18 år gammel og illustreret med vignetter af Emil Landgreen. BOTAI bygger på omfattende og grundig research om botaifolket og indeholder et efterskrift af den verdensberømte DNA-forsker, professor og eventyrer Eske Willerslev. Omtale: »Et mesterværk« Tidsskriftet Børn & Bøger , nr. 2, 2024, anmeldt af Christine Nielsen »Velskrevet og gennemarbejdet historisk fortælling, der fænger fra første til sidste side. Historien om botaifolket kommer til live på så velfortalt vis, at man på det nærmeste kan lugte røgen fra bålet og høre lyden af hestenes hovslag. Et imponerende værk af den unge, debuterende forfatter Leonora van Deurs.« Dansk BiblioteksCenter , materialevurdering af Anya Voel »I løbet af samtalen erfarer vi, at bogen er bygget på konkrete, historiske fakta, at der er gransket videnskabelige data om blandt andet genetik og sprog – hendes baggrundsviden er enorm.« Tidsskriftet Børn & Bøger , interview med Leonora van Deurs af Eiler Jensen »Man lægger ikke mærke til sproget, når man læser romanen. Det er en kvalitet i denne roman, hvor det i høj grad er handlingen og de historiske etnologiske fakta, der er omdrejningspunktet. Man er altid i et univers, der er troværdigt ... Leonora van Deurs skriver solidt og læseværdigt.« Bogbotten.dk , anmeldt af Bodil Christensen »Spændende roman« Skalk Junior , anmeldt af Julie Arndrup »En debut af særlig karakter ... Det er vildt (!!!!) imponerende.« Bogoplevelsen , anmeldt af Mette Sofie Kirkedal »Spændende og velskrevet ... Leonora van Deurs har skrevet en virkelig god historie og gjort et grundigt forarbejde.« Litteratursiden.dk , anmeldt af Jette Holmgaard Greibe

DKK 259.00
1