14 resultater (0,23688 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Blodig jagt - Chris Carter - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

Vagtposten - Lee Child - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

Vagtposten - Lee Child - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

Reacher har som sædvanlig ubegrænset tid og ingen særlige steder at skulle hen. En morgen havner han i en by i nærheden af Pleasantville, Tennessee. Der er bare intet behageligt ved stedet. Ved højlys dag ser Reacher en intetanende mand på vej ind i et baghold. De er fire mod en, så Reacher griber ind med sin karakteristiske måde at løse konflikter på. Manden, han har reddet, er den stilfærdige it-chef Rusty Rutherford, der for nylig er blevet fyret i forbindelse med, at et cyberangreb har blokeret byens netværk, registre, oplysninger ... og hemmeligheder. Rutherford er kun interesseret i at holde lav profil, fremstå uskyldig og få renset sit navn. Reacher tænker sit. Der er mere i historien end som så. Rutherfords overfaldsmænd er del af noget alvorligt og livsfarligt, som omfatter både en konspiration, en afledningsmanøvre og mord – og det hele kredser om en undselig lille fyr med kaffepletter på trøjen og ingen anelse om, hvad han er oppe mod. Regel nummer et: Ved man ikke, hvad man er kommet ud i, er det om at have Reacher ved sin side. Jack Reacher er vore dages James Bond og som spændingshelt umulig at få for meget af. – Ken Follett "Lee Child skal læses.“ Sara Blædel "Underholdende og velskrevet thriller med en sympatisk og yderst slagkraftig superhelt i agenten Jack Reacher" - Dansk BiblioteksCenter "Der er alt hvad man kan begære af spænding, action og et interessant plot" - Finn Hansen, Krimi-cirklen.dk Lee Child er en af verdens førende thriller-­ ­forfattere. Han er født i Coventry, vokset op i Birmingham og bor nu i New York. Det hævdes, at der hvert niende sekund bliver solgt en af hans romaner om Jack Reacher et sted i verden. Hans bøger ligger jævnligt på toppen af alverdens bestsellerlister og er solgt i over hundrede millioner eksemplarer. Der er foreløbig blevet produceret to store Hollywood­film om Jack Reacher. Child har modtaget mange hædersbevisninger, senest som Author of the Year ved British Book Awards 2019. Ligeledes i 2019 udnævnte dronning Elizabeth II ham til Commander of the British Empire.

DKK 114.00
1

Skjult identitet - Lee Child - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

Skjult identitet - Lee Child - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

3. bog i serien om actionhelten Jack Reacher Den forhenværende militærpolitimand Jack Reacher har isoleret sig i Key West, hvor han bruger dagene på at udgrave svømmepøle. Her opsøges han af privatdetektiven Costello, der er på udkig efter ham. For ikke at komme i vanskeligheder undlader Reacher at afsløre sin identitet. Da han senere finder Costello myrdet, bliver han klar over, at han må se at komme væk i en fart. Mordet på Costello igangsætter nogle spørgsmål hos Reacher: Hvem er Costellos arbejdsgiver - den gådefulde mrs. Jacob? Og hvorfor er hun så opsat på at finde ham? Samtidig i New York er en enhåndet mand ved navn Hook Hobie i gang med at lænse en forretningsmands virksomhed for alle værdier. Efterhånden som Reacher optrevler sagen, står det klart, at der spilles med høj indsats. Han er ikke den eneste, der ønsker at finde mrs. Jacob, og hans undersøgelse af sagen viser sig at blive et spørgsmål om liv eller død. Sidst, men ikke mindst, bliver Reacher konfronteret med sin fortid, og den konfrontation bliver afgørende for hans videre skæbne. Pressen skriver: Det er en spændende bog, som man ryger igennem, og så er den velfortalt, man føler næsten, at man har været i New York, når bogen er færdig. Jeg er klar til den næste Reacher bog. - god-bog.dk Skjult identitet er som de øvrige bøger i serien, en del som en actionfilm blot i bogform, men som skrevet, så synes jeg, at Skjult identitet er lidt mere end det! - Bech's Books Nervepirrende spænding når det er bedst og underholdningen er i top. En pageturner som er helt umulig at lægge fra sig. - Dansk BiblioteksCenter Bogen er knagende godt skrevet. man bliver grebet med det samme, ingen lange optakter; ind i spændingsfeltet og farerne og personligheden med det samme. Så kan man ikke forlange mere af en thriller, der fastholder spændingen og de elegante personlighed-beskrivelser fra start til slut. - Bogsyn.dk Den sejeste figur i en fortløbende romanserie. - Stephen King

DKK 114.00
1

BRUGT BOG - Elsker, elsker ikke - Matthew Arlidge - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

BRUGT BOG - Elsker, elsker ikke - Matthew Arlidge - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

BRUGT BOG #7 bog i serien om Helen Grace Liget af en kvinde ligger på landevejen. Først ligner det en tragisk ulykke. Men da Helen Grace ankommer til stedet, står det klart, at hun står over for et koldblodigt mord. Men hvorfor skulle nogen ønske en elsket hustru og mor død?I en anden del af byen bliver en butiksindehaver dræbt, mens hans kunder får lov til at slippe uskadt. Men hvad ligger bag morderens valg? Hvem skal leve? Hvem skal dø? Hvem bliverden næste? Uret tikker. Hvis Helen ikke kan løse denne dødbringende gåde, vil der flyde mere blod. Men det mindste fejltrin, og det kan blive hendes eget … Helen Grace, der nu er tilbage på Southampton Central efter sin løsladelse fra fængslet, er den første på gerningsstedet.En halsbrækkende thriller, hvis handling forløber i realtid over 24 timer. Dette er den skarpeste, mest adrenalinfyldte Helen Grace-thriller indtil nu. "Helen Grace er tilbage i den hidtil bedste bog i serien ... Bogen kommer virkelig stærkt fra start, og jeg var med det samme suget ind i plottet og den hektiske jagt på morderen." - Bogblogger.dk" Jeg synes utrolig godt om en krimi, der som denne på bedste vis forener intens spænding og dramatik med psykologiske betragtninger." - Krimifan" Spændende og velskrevet krimi med et godt plot, hvor siderne vender sig selv." - Dansk BiblioteksCenter " ... den er spændende, og der må komme en efterfølger, ellers føler jeg mig snydt ... der er action for alle pengene." - god-bog.dk "en fremragende læseoplevelse, og man bliver endnu mere nysgerrig på heltindens skyggesider" - Litteratursiden.dk "Matthew Arlidge er den nye Jo Nesbø." - Richard & Judy Book Club "Kommissær Helen Grace er en af de bedste nye krimihelte i årevis." - Jeffery Deaver, bestsellerforfatter "Som de foregående bøger i serien er Kongens efterfølger en meget velskrevet og spændende krimi. Plottet er fængende og ikke mindst barskt." - Bech's Books Matthew Arlidge er født og opvokset i London. Han har studeret engelsk litteratur på universitetet i Cambridge og film- og tv-produktion i Bristol. Han var den bedst sælgende krimidebutant i Stor­britannien i 2014 og er blevet udgivet i over 30 lande.

DKK 43.00
1

Hjerneskaden - Freida Mcfadden - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

Hjerneskaden - Freida Mcfadden - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

Efter mange års hårdt arbejde kan Dr. Charly McKenna endelig sætte kryds ved alt på sin ønskeliste. En blomstrende karriere som dermatolog? Tjek. Rummelig lejlighed medudsigt over Central Park? Tjek. Flot advokatmand? Dobbelt tjek. En nat går en kugle gennem højre side af hendes kranie, og hun mister alt. Mens Charly kæmper for at komme sig over sin hjerneskade, begynder hun at indse, at begivenhederne fra den skæbnesvangre nat er skjult i tågerne i den beskadigede del af hendes hjerne. Nu må hun samle puslespillet for at finde frem til identiteten på den mand, der forsøgte at slå hende ihjel ... før han kommer tilbage og afslutter det, han har påbegyndt. --- "Jeg kunne ikke lægge den fra mig!" - Readers' Favorite "Freida McFadden har skabt en fængslende saga med masser af twists og uventede drejninger, som varmt kan anbefales til læsere af medicinske thrillere, der kan lide en realistisk og medrivende skrivestil." - Midwest Book Review "En af de bedste bøger, der findes, hvor man oplever historien gennem to karakterers synsvinkel. McFadden har dygtigt udformet et næsten perfekt manuskript! Solidt skrivehåndværk holder plottet sammen og leverer et mesterligt mysterium." - InD'taleMagazine "Jeg nød denne bog, som er mere end en thriller eller en kriminalroman; den handler om den menneskelige ånds storhed, når den trænges op i en krog og fanges i et spind af inerti og stilstand. Det mod og den styrke, der skal til for at overleve en så katastrofal begivenhed, er både fascinerende og hjerteskærende." - Bette Golden Lamb "En historie om mystik, mod, levende karakterer, romantik og overraskende drejninger... Kan varmt anbefales." - Tom Combs "Hovedpersonen er en interessant karakter, der på samme tid er fyldt med humor, mindreværdskomplekser og styrke og beslutsomhed. Efter at have læst Kvinden der forsvandt kan jeg sige, at denne roman har en lignende narrativ tråd i sin historie. Men tommel op for Hjerneskaden – det er meget bedre læsning!" - Barbara Ebel "En fornøjelig, informativ og hurtig læst roman – jeg kunne ikke lægge den fra mig, da jeg først var begyndt. Kan varmt anbefales!" - Eve Shvidler "Jeg kan varmt anbefale Hjerneskaden !" - Lyn Horner

DKK 349.00
1

Eleanor Oliphant har det helt fint - Gail Honeyman - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

Eleanor Oliphant har det helt fint - Gail Honeyman - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

NUMMER 1 PÅ NEW YORK TIMES’ BESTSELLERLISTE OG VINDER AF COSTA FIRST NOVEL BOOK AWARD 2017 Eleanor Oliphant er en socialt kejtet kvinde, der lever et liv i ensomhed. I hverdagene passer hun sit kontorjob, og weekenderne består af dybfrost-pizza og vodka. Men hun har det helt ’fint’, og ingen har nogensinde fortalt hende, at livet kan være mere end det. Alting forandrer sig dog, da Eleanor møder Raymond, den kluntede, usoignerede IT-fyr fra kontoret. Da hun og Raymond sammen hjælper Sammy, en ældre herre, der er faldet på fortovet, spirer et venskab gradvist frem mellem dem. Raymond lader sig ikke afskrække af Eleanors ligefremme og til tider uhøflige facon, og det er takket være ham, at Eleanor i sidste ende tør åbne sit eget forrevne hjerte og begynde at læge fortidens dybe sår. Eleanor Oliphant , der snart kan ses på filmlærredet med Reese Witherspoon som producer, er en på én gang rørende, humoristisk og skæv fortælling om den livsvigtige kontakt mellem mennesker og vejen ud af ensomhed. Pressen skriver: " Eleanor Oliphant har det helt fint er altså noget særligt ... den byder både på en stor del humor samtidig med at den også byder på en ret alvorlig og lidt dybere historie ... [Eleanors] tanker og mangel på sociale kompetencer gør hende både underholdende og skøn. Hun er så skæv en personlighed at jeg simpelthen ikke kunne lade være med at holde af hende." ***** - Sidses Bogreol “En charmerende bog ... en underfundig og tilfredstillende bog at læse.” -The New York Times “Eleanor Oliphant er sjov, rørende og uforudsigelig. Hendes rejse ud fra de mørke skygger er en behændigt spundet og helt igennem hjertegribende fortælling.” - Jojo Moyes "Humoristisk, tåkrummende og hjertevarm ... Èn af årets mest uforglemmelige læseoplevelser." - Literatursiden “Vittig, charmerende og hjertegribende, ’Eleanor Oliphant har det helt fint’ er en bemærkelsesværdig debut om en ualmindelig kvinde.” - Booklist “... et kækt sprog... Vi griner og græder sammen med Eleanor" - Dansk BiblioteksCenter “Eleanor Oliphant er en indtagende, fornøjelig og intelligent bog …. En fascinerende fortælling om ensomhed, håb, tragedie og medmenneskelighed. Honeymans bog er uovertruffen læsning.” - Associated Press ”Uforglemmelig, intelligent, sjov og livsbekræftende.” - Wendy Holden, Daily Mail ”Modig, intelligent og sjov … den mest forfriskende og hjertevarmende debut, jeg har læst i lang tid.” - Yorkshire Post ”En fortælling fuld af afdæmpet varme og en dyb, uudtalt tristhed … Vidunderlig og morsom.” - The Guardian

DKK 114.00
1

Under dække - Lee Child - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

Under dække - Lee Child - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

22. bog i serien om actionhelten Jack Reacher. Reacher går rundt i en lille by i Wisconsin, da han i vinduet i en pantelånerbutik får øje på en eksamensring: West Point 2005. Et hårdt år at blive færdig på militærakademiet: Irak og derefter Afghanistan. Det er en lille ring, der er lavet til en kvinde, og på indersiden står hendes initialer indgraveret. Reacher undrer sig over, hvilke uheldige omstændigheder der kan have fået hende til at skille sig af med noget, hun har været fire hårde år om at gøre sig fortjent til. Han beslutter sig for at finde ud af det. Og finde frem til kvinden. Og give hende ringen tilbage. Hvorfor ikke? Dermed begynder en sindsoprivende rejse, som bringer Reacher gennem den nordlige del af Midtvesten fra en skummel bar i den grimme ende af den lille by til et forblæst vejkryds langt fra alting, alt imens han møder bikere, politifolk, svindlere, gangsterhåndlangere og en privatefterforsker, der har specialiseret sig i savnede personer og går med jakke og slips midt ude i ødemarken i Wyoming. Jo dybere Reacher graver, og jo mere han finder ud af, desto farligere bliver det også. Ringen viser sig kun at have været et lille led i en langt mørkere kæde. Stærke kræfter viser sig at dække over en kæmpestor, kriminel operation. Visse ting bør man ikke komme på tværs af. Men det gælder også Reacher. "En af de mest fascinerende og originale helte i dette århundredes populærkultur." – Washington Post "Romanen er spændende og hvert kapitel bliver afsluttet med en cliffhanger, så den er svær at lægge fra sig ... Lever fuldt op til de tidligere spændingsromaner af Child." – Dansk BiblioteksCenter "Får Reacher lige derhen, hvor vi gerne vil have ham." – New York Times Book Review "En dagsaktuel, spændende og moralsk flertydig thriller, en af de bedste jeg har læst i år ... Child får også indflettet en lidenskabeligt fortalt historie om opiater i den amerikanske hverdag ... Childs vrede over det lader sig kun lige akkurat kontrollere." – Philadelphia Inquirer "Et perfekt eksempel på Lee Childs evner ... Lee Child er mesterlig til at konstruere plots ... Det er Childs mest følelsesladede bog til dato ... Det er ikke blot en god historie; det er en historie med et formål og et budskab." – Huffington Post

DKK 114.00
1

Natten det skete - Susanna Beard - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

Natten det skete - Susanna Beard - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

Lisa kan godt huske den første del af natten: en almindelig aften på pubben sammen med sin bedste veninde. Og derefter er hun blank. Hun vågner op flere dage senere. Indlagt på hospitalet. Hendes bedste ven er død. Hvad skete der? Lisa gemmer sig for omverdenen i en afsidesliggende hytte på landet, plaget af skyldfølelse og flashbacks: Hvordan kendte deres overfaldsmand dem? Hvorfor blev de angrebet? Og hvad skete der egentlig den aften? Med kun svage minder om begivenheden afskærer hun sig fra venner og familie og bruger sine dage på at gå ture med hunden Riley. Lisa indser, at der er en anden sandhed, som stadig er skjult for hende – en sandhed, som hun ikke kan flygte fra. En sandhed, som måske hele tiden har været lige for næsen af hende. --- "Jeg vendte febrilsk siderne og var desperat efter at finde ud af, hvad der skete den aften, overfaldet fandt sted." - Tracy Buchanan "Smukt stramt og kontrolleret skrevet – gribende hele vejen igennem." - Shelley Weiner "En spændende og gribende debutroman. En indsigtsfuld undersøgelse af det traume, det er at miste sin bedste ven." - Rachel Abbott "Skrevet med omhu og dyb forståelse. Spændingen bygges op, så man kæmper for at få afsløret, hvad der skete ... En fantastisk læseoplevelse." - Sue Fortin "Det her er en fantastisk udforskning af de psykologiske konsekvenser, der følger en traumatisk begivenhed. Jeg blev straks glad for Lisa og følte hendes frustration, mens hun kæmpede for at huske detaljerne fra den aften, hvor hun og hendes bedste veninde blev overfaldet af en, de kendte og stolede på. Det fik mig til at læse til langt ud på natten, mens jeg ræsede gennem bogen for at finde ud af, hvordan denne snørklede, chokerende historie ville ende." - Sam Carrington "Et dybdegående og mørkt blik på, hvordan vi kan overvinde traumer." - Keeper of Pages "Fortællingen er både opløftende og foruroligende. Lisa kæmper for at løsrive sig fra angrebet på hende og vover ikke bare at huske men også at håbe. En imponerende debut fra Susanna Beard." - Joy Kluver "Nogle gange sker det, at man samler en bog op, og efter kun at have læst et par sider ved man, at denne bog er værd at læse." - Day Dreamers Thoughts "Susanna Beard afvikler historien i det helt rigtige tempo til at fastholde interessen og fascinationen." - Barbara Copperthwaite "En stram, overbevisende læseoplevelse. Fuld af atmosfære og medmenneskelighed. Gennem hovedpersonen skildrer Susanna på glimrende vis de perioder i vores liv, hvor vi føler os skyldige, følelsesløse og har mistet viljen til at komme videre. En fantastisk og selvsikker første roman." - Sharon Bloom

DKK 349.00
1

De uønskede kvinder - Leslie Wolfe - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

De uønskede kvinder - Leslie Wolfe - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

På en frisk efterårsdag i den lille by Mount Chester står kriminalbetjent Kay Sharp pludselig ansigt til ansigt med den fortid, hun har brugt det sidste årti på at flygte fra. Hendes eksmand, Brian, er blevet anklaget for at have dræbt Kays tidligere bedste veninde, Rachel – den kvinde, han var Kay utro med og gjorde gravid. Kay modtog en tårevædet besked på sin telefonsvarer fra Rachel to dage tidligere: "Jeg håber, at du kan tilgive mig ... Jeg ved, at jeg ikke fortjener det, men jeg har brug for dig." Rachel var allerede død, da Kay ringede tilbage. Kan Brian virkelig være morderen? Det bringer en strøm af smertefulde minder med sig, da Kay ser Brian igen, men på trods af sit knuste hjerte er hun villig til at sætte sin karriere på spil for at bevise hans uskyld. Hendes kollegaer lægger dog pres på hende, da de ikke bryder sig om, at hun arbejder på en så personlig sag. Kay gør en hjerteskærende opdagelse, da hun besøger Rachels mor – noget, som gør sagen endnu mere kritisk: Rachels 8-årige datter, Holly, er forsvundet. Kan Kay redde lille Holly, før det er for sent, samtidig med at hun står midt i sin karrieres mest komplekse – og personlige – sag? Vil Kays stærke vilje til at finde frem til sandheden føre til retfærdighed – eller bliver det hendes undergang? --- "Denne thriller var så spændende, at den holdt mig vågen hele natten, mens jeg prøvede at læse bogen færdig! ... Det var en fuldstændig overvældende bog, og jeg var bogstaveligt talt fanget fra første kapitel til slutningen og kunne næsten ikke vente med at finde ud af, hvordan plottet udviklede sig!" - Tropical Girl Reads Books "Leslie tryllebandt og overraskede mig med denne bog. Historien er fuld af action og spænding fra start til slut … Tak Leslie for denne historie, jeg kan næsten ikke vente på den næste del i serien." - Star Crossed Reviews "Jeg elsker virkelig den her serie ... En fremragende serie af en fremragende forfatter. Fem stjerner." - B for Bookreview "Wow, gribende fra start til slut. Jeg var bare nødt til at læse den færdig på én dag." - Goodreads-anmelder "Jeg elskede den ... Et must-read! En af de bedste krimier, jeg nogensinde har læst. Jeg kunne ikke lægge den fra mig, da jeg først var begyndt at læse." - Goodreads-anmelder "Fantastisk bog, fantastisk forfatter ... Bøger som denne er svære at finde." - Goodreads-anmelder "Jeg elskede den her bog ... En neglebidende, sindssygt vidunderlig bog. Alle, der kan lide at gætte med på, hvem der har begået forbrydelsen, bør læse denne roman. Tak, Leslie Wolfe!!! Nu har du endnu en superfan!" - Goodreads-anmelder

DKK 349.00
1

Den lyse side - Kristan Higgins - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

Den lyse side - Kristan Higgins - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

De bedste ting i livet er ikke altid planlagte ... Lark Smith har altid haft en plan for sit liv: at finde en fantastisk fyr, skabe et lige så lykkeligt ægteskab som sine forældre, få et par børn og opbygge en givende karriere som kræftlæge. Det går ikke så godt med den plan. For det første holdt det med fyren ikke. Teoretisk set ville hun gerne finde en anden, men det er ikke sket. For det andet er hun lige blevet flyttet fra onkologisk afdeling, fordi hun var for følelsesladet. (Er det hendes skyld, at hun har let til tårer?) For det tredje er hendes forældre lige gået fra hinanden. At afvige fra planen var ... tja, ikke en del af planen. En mulig løsning kommer fra den temperamentsfulde og berømte kirurg Lorenzo Santini (også kendt som dr. Satan). Han har brug for en date til sommer til sin søsters bryllup. Hans oldgamle Noni vil gerne nå at opleve, at han finder nogen. Til gengæld for tjenesten kan han sørge for at gøre et par introduktioner og måske få Lark tilbage til det område, hun gerne vil arbejde med. Lark har en svaghed for både ældre mennesker og falske forhold og indvilliger derfor. Lillebitte problem – hun falder straks for hans store, hjertevarme familie. Især hans bror. I mellemtiden er Larks mor flyttet ind hos Larks farverige udlejer, Joy, og et usandsynligt venskab blomstrer op. De tre kvinder har en lang sommer og et stort, smukt hus ved havet til at finde ud af, hvad der nu skal ske ... og måske lære, at de bedste ting i livet på ingen måde er planlagte. --- "Bestsellerforfatteren Higgins beviser, at hun mestrer kærlighedsgenren i denne følelsesmæssige tour de force ... Higgins afbalancerer tårefremkaldende øjeblikke med glæde og håb og skaber stærke kvindelige karakterer, som er værd at heppe på. Læsere bør have lommetørklæderne klar." - Publishers Weekly "At læse en Kristan Higgins-roman er som at tilbringe tid sammen med en god ven, som forstår din sjæl, engagerer dine sanser ... og indimellem får dig til at grynte af grin. Higgins skuffer aldrig!" - Lori Nelson Spielman "Bog efter bog er Kristan Higgins en forfatter, man ikke må gå glip af, og som altid serverer historier, der er friske, relevante og dybt fængende." - Susan Wiggs "Higgins er kendt for sine følelsesmæssigt stærke romaner om personer, hvis liv er i forandring ... En hjertelig fornøjelse for læsere af fiktion om parforhold." - Booklist "Jeg er lige blevet færdig med bogen, og jeg føler, at jeg har været på en følelsesmæssig rutsjebanetur, som jeg ikke havde lyst til skulle stoppe, fordi den var så godt skrevet." - Goodreads Reviewer

DKK 349.00
1

Drømmen om det franske slot - Gillian Harvey - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

Drømmen om det franske slot - Gillian Harvey - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

Det skulle være drømmen, der gik i opfyldelse ... Det virkede som en god idé. At sælge alt, hvad vi ejer. Bare Mark og jeg, der bytter vores lillebitte rækkehus i London – og hjertesorgen over ikke at kunne stifte familie – ud med et kæmpestort slot midt i Frankrig. Det har altid været vores drøm. Og nu går den i opfyldelse. Da jeg drejer den rustne nøgle om og åbner den store, knirkende trædør til det faldefærdige eventyrslot, der officielt er vores nye hjem, tænker jeg: Hvad kan der dog gå galt? Mit franske er åbenbart ikke særlig godt – og jeg har alt for sent indset, at jeg virkelig burde have lært at tale flydende, før vi flyttede. For svaret på mit spørgsmål viser sig at være: ' le tout '. Med andre ord vil 'alt', der kan gå galt, gå galt. Vil vores ægteskab overleve dette eventyr? Vil vi med alt det forfaldne murværk? Mens den franske sol brænder over os, står én ting klart: Det bliver et yderst mindeværdigt år ... --- "En rørende historie om at finde den styrke, man ikke vidste, man havde. Varm, sjov og helt igennem vidunderlig. Jeg elskede den." – Nicola Gill "Hvis du overvejer at købe et faldefærdigt slot i Frankrig, og du kan lide spændende, enormt lærbar fiktion, så er det her bogen for dig. Og hvis du ikke har nogen slotsplaner, så kan du stadig tage del i den adrenalinfyldte oplevelse, som den udspiller sig på hver side i Gillian Harveys nyeste roman!" – Sue Teddern "En hjertevarm fortælling om et par, der restaurerer et fransk slot, med masser af overraskelser undervejs og øjeblikke, hvor man griner højlydt – jeg var vild med den!" – Catherine Cooper " Drømmen om det franske slot virker til at være skrevet af en person, som virkelig forstår, hvad livet kan finde på at udsætte os for. Jeg synes, at Drømmen om det franske slot er en moden, intelligent og spændende fortælling, som er godt skrevet og overraskende rørende. Jeg kan varmt anbefale den." – Linda’s Book Bag "Jeg har læst alle Harveys romaner, der udspiller sig i Frankrig, og jeg tror, at den her er min favorit, fordi den ikke kun handler om ’den franske drøm’ ... Du kommer til at sluge den i en eller to omgange, så lav en kop varm kakao, eller hæld et glas vin op, og sæt dig godt til rette. En fantastisk læseoplevelse lige til lænestolen!" – eat. live. travel. write. "Jeg blev ved med at bladre til næste side, så jeg kunne se Emma komme ud af sin skal og alle de (nye!!) planer gå op i en højere enhed, og jeg jublede af glæde, når tingene endelig så ud til at gå godt. Jeg var HELT VILD med historiens øvrige karakterer – de fik mig både til at grine og gispe og gav mig troen på næstekærlighed tilbage. Karaktererne, stedet, plottet og slutningen vil give dig en lykkeindsprøjtning, som vil få dig til at smile hele dagen!" – Reviews by Chloé

DKK 349.00
1

Sårbare sind - Angela Marsons - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

Sårbare sind - Angela Marsons - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

Da kriminalkommissær Kim Stone bliver kaldt hjem til Samantha Brown, finder hun den unge kvinde liggende i sengen med halsen skåret over og en kniv i hånden. Der er ingen tegn på indbrud eller kamp, så Kim betragter hendes død som et tragisk selvmord. Men et besøg hos Samanthas forældre får alarmklokkerne til at ringe hos Kim – der er noget, de ikke fortæller hende. Så bliver liget af en ung mand fundet i en lokal sø med halsen skåret over, og Kim finder en forbindelse mellem offeret og Samantha. De har begge tilbragt tid på Unity Farm, et fristed for folk, der søger en alternativ livsstil. Bag refugiets hyggelige facade afdækker Kim og hendes team et skræmmende fællesskab, der udnytter følelsesmæssigt sårbare personer. At sende en af sine egne undercover til Unity Farm er risikabelt, men det er Kims eneste håb, hvis hun skal fange morderen – en person, som Kim er overbevist om, at ofrene kendte og stolede på. Med Bryant distraheret af en rystende sag, der ligger hans hjerte nær, og en undercoverbetjent, der er ude på dybt vand, er alt på spil for Kim som aldrig før. Kan hun beskytte dem, der står hende nærmest, før endnu et liv bliver taget? --- "Juhuu, Angela Marsons er tilbage med endnu en forrygende bog! … Hvis du ser dig selv som krimielsker, så er denne bog, ja, hele serien, for helvede, uundgåelig." – The Book Review Café " Sårbare sind er muligvis min favorit i serien … Det her var bare skidegodt, der er ingen anden måde at sige det på." – Goodreads-anmeldelse "Den mest fabelagtige krimiserie, der nogensinde er skrevet." – Goodreads-anmeldelse "Forfatteren er så dygtig til at skrive og har evnen til at fange dig fra første side og ikke give slip på dig før til allersidst. Den er fuld af drejninger, blindgyder og falske spor, som hele tiden får dig til at tro, at du har regnet det ud, hvorefter det hele bare ændrer sig, når du bladrer om på næste side! Dette må være den bedste krimiserie, jeg har læst, og må Kim Stone fortsætte længe endnu! Fantastisk!" – Stardust Book Reviews "Jeg kunne læse om Kim Stone og hendes team hver uge og aldrig kede mig, jeg elsker, hvordan vi for hver bog ser mere af alle deres personligheder … Denne bog er simpelthen genial, som alle hendes bøger er, jeg kan ikke vente, til der kommer flere." – Goodreads-anmeldelse "Jeg har nydt hver eneste bog, Angela Marsons har skrevet … Dette er en krimi, der vil fange dig fra første side. Den er dyster, overbevisende, spændende og en af de bedste bøger, jeg har læst i år." – NetGalley-anmeldelse "Jeg er helt vild med Angela Marsons og har læst alle Kim Stone-bøgerne. Jeg føler, at jeg er en del af holdet og arbejder sammen med de andre for at fange morderen. Alle andre bøger bliver lagt til side, når Angela Marsons kommer med en ny udgivelse. Denne bog skuffede ikke, den tager fat i nakkehårene på dig og løber afsted med dig." – NetGalley-anmeldelse

DKK 349.00
1

Willow-Husets hemmeligheder - Susanne O'leary - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

Willow-Husets hemmeligheder - Susanne O'leary - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

Maeve McKenna er på randen af et sammenbrud. Hun har arbejdet sig halvt ihjel som en af de mest eftertragtede indretningsarkitekter i London, og hun har desperat brug for ferie. Philomena Duffy er lidt ensom. Siden hun mistede sin mand, føles deres faldefærdige villa, Willow-huset, frygteligt tomt. Irlands barske kyster kalder, og Maeve besøger sin tante Philomena i Sandy Cove, hvor hun engang som teenager kyssede en mystisk dreng – et kys, hun stadig kan huske. Stjerner funkler på den smukke nattehimmel, lige så langt øjet rækker, og Maeve er verdener væk fra sit kaotiske liv i byen. Maeve kaster sig ud i at lære Sandy Cove at kende igen, og der udvikler sig et dybt venskab mellem hende og Philomena. Men med den gamle villas afskallede vægge og falmede tæpper omkring dem, snubler de over en hemmelighed, der vender op og ned på deres familie. Maeve kan samtidig ikke lade være med at tænke på den vilde, gådefulde dreng fra hendes fortid og det fortryllende kys ... Bor han mon stadig i Sandy Cove? Netop som hun begynder at føle sig hjemme, kalder virkeligheden. En del af Maeve kan ikke bære at forlade Willow-huset og den fantastiske stenstrand. Har hun modet til at forlade sit trygge liv og slå nye rødder i Sandy Cove, eller bliver det aldrig til mere end en dagdrøm? Bestsellerforfatteren Susanne O'Leary står bag mere end 20 bøger. De fleste er kærlighedsromaner, men hun har også skrevet tre krimier og to historiske romaner. Hun er gift med en tidligere diplomat og har før arbejdet som både fitnessinstruktør og oversætter. Nu skriver hun på fuld tid fra ét af to steder – sit hus i Tipperary i Irland eller sit sommerhus med udsigt over Atlanterhavet i Dingle, i Kerry-området. "Åh, det var en dejlig historie ... Dejlig ferielæsning med masser af hjerte og håb, valg og chancer, og spandevis af latter og heling, der alt sammen gør dette til en bog, der er svær at lægge fra sig og sværere at glemme. Lade den tage dig med til steder, som alle drømmer om at besøge… Tidløs, forstående og støttende, med hjerte, latter og kærlighed, som helt sikkert vil give dig et smil på læben." – I Am, Indeed "Jeg elskede min tid i Willow-huset ... Endnu en fortryllende bog fra Susanne O'Leary, og jeg er glad for at høre, at det er starten på en serie. Jeg kan ikke vente med at vende tilbage til Sandy Cove." – Rachels Random Reads "Willow-husets hemmeligheder var en smuk og engagerende historie fra start til slut. Det er den første bog i Sandy Cove-serien, og jeg glæder mig helt sikkert til at se, hvilke andre fortællinger vi får." – Robin Loves Reading "Den her roman efterlader helt sikkert én med en ’feel good’, opløftende, styrkende følelse ... En dejlig, hjertevarm roman til at hygge sig med i sengen." – The Writing Garnet "En fabelagtigt fængslende bog ... Jeg var godt underholdt, og jeg tror, at jeg har besluttet mig for, at jeg bliver nødt til at besøge Irland i løbet af min levetid." – Digital Reads Media

DKK 349.00
1

Håbet for Willow-huset - Susanne O'leary - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

Håbet for Willow-huset - Susanne O'leary - Bog - Jentas A/S - Plusbog.dk

Cordelia Mirafiore har aldrig rigtig følt sig hjemme i det sydlige Florida, så da hun uventet bliver bedt om at være til stede ved åbningen af en fjern slægtnings testamente i Irland, håber hun, at flugten til Willow-huset, hvor hun skal møde sin familie, kan hjælpe hende med at finde ud af, hvem hun virkelig er ... Så snart hun når Sandy Cove, får udsigten til det blå hav og den fantastiske kystlinje, der omgiver hende, Cordelia til at mærke en indre ro, som hun aldrig har oplevet før. Hun møder sine kusiner Maeve og Roisin, som tager imod hende med åbne arme, og føler en tiltrækning til en flot mand, som også er ny i byen, og med hvem hun mærker en øjeblikkelig gnist. Men resten af McKenna-familien er ikke så villige til at acceptere Cordelia eller overhovedet tro på, at hun er en del af deres familie. Da de får at vide, at Cordelia skal arve en tredjedel af Willow-huset, bliver hun tvunget til at bevise, hvem hun er. Alt, hvad hun har, er gamle kirkebøger og en ramponeret kasse med familiefotos, men de leder hende på sporet af hemmeligheder, som hun måske hellere ville have forblev skjulte. Kan Cordelia finde modet til at se sin families fortid i øjnene? Kan hun stole på den mystiske mand, som slår benene væk under hende? Eller vil de løgne, der er blevet fortalt over flere generationer, tvinge hende til at forlade Sandy Cove for altid? --- "Sikke en dejlig historie! Jeg elskede den her bog ... Jeg blev draget ind i familien og de smukke omgivelser i Irland ... Susanne O'Leary er en vidunderlig forfatter, og jeg har det altid godt, når jeg læser hendes bøger. Det var en vidunderlig bog, og jeg måtte bare læse den i ét stræk. Jeg ser frem til mere fra hende i fremtiden.” – Robin Loves Reading "Denne bog er lidt anderledes end den forrige, da vi denne gang støder på et mysterium, der skal løses, men man finder stadig den velkendte kombination af romantik, venskab, familie og varme, som man ville forvente hos O’Leary. Hun tager det følsomme spørgsmål ’hvem er din familie?’ op på en rigtig god måde ... Det er en fornøjelig læseoplevelse ... Jeg håber, at vi vender tilbage til Sandy Cove snarest muligt." – Jan's Book Buzz "... den slog benene væk under mig. Der var drama og intriger, mistede familierelationer og kærlighedsforhold og antydningen af en spirende romance ... Jeg elskede, hvordan prosaen flød ... De irske omgivelser bidrog til at gøre historien endnu stærkere ... Sjov at læse." - Digital Reads Media "... en dejlig ’feel good’-roman om kærlighed og familie ... Personligt nød jeg at lære mere om Irlands historie, sprog og geografi, som alt sammen danner et rigt bagtæppe for fortællingen. Susanne O'Leary har fremkaldt og indfanget den irske magi." – loopyloulaura " Håbet for Willow-huset er en herlig roman ... Den her bog foregår i en vidunderlig lille irsk by, som forfatteren formår at beskrive så mesterligt, at jeg kan se havet og stjernerne for mig. Karaktererne er fantastiske og nemme at holde af ... Den her bog bør læses af enhver, der kan lide en gribende historie om en familie, der finder hinanden igen, og som kan lide fortællinger med et strejf af romantik. Jeg har nu fået lyst til at besøge Irland." – Goodreads-anmelder

DKK 349.00
1