Haglöfs Lava 30 Unisex Orange Duffelbags
Haglöfs' berømte dufflebags bliver bare bedre og bedre! Denne nye model kan fikst pakkes væk i sin egen sidelomme, når den ikke er i brug, så den fylder minimalt at medbringe og opbevare.Lava 30 med en volumen på, ja, omtrent 30 liter, er svenske Haglöfs' bud på en hamrende solid, næsten vandtæt duffle (eller pølsetaske), som tåler stort set alt, du byder den!Haglöfs Lava 30 er nemlig fremstillet primært i et nærmest uopslideligt og vandtæt, vævet og PFAS-frit materiale af 58% genanvendt polyester og 42% polyester, som er coatet med en genanvendt belægning og mest af alt minder om en ekstremt kraftig gummidug. Forstærkningerne og den dobbelte bund er af et andet vævet materiale, som består af 100% genanvendt polyamid, som er behandlet i flere trin for at give en vandtæthed på >1.500 mm. Bunden går så tilpas langt op ad siderne, at du roligt kan sætte tasken fra dig i både sne og pløre, uden at indholdet bliver vådt.Lava 30 entreres hurtigt gennem den store, tovejs og U-formede lynlås, der er lavet ekstra robust. I hængerne på alle udvendige lynlåse kan man montere en lille hængelås, så uvedkommende ikke har umiddelbar adgang til indholdet i tasken. Lynlåsenes hængere er i øvrigt lavet så kraftige, at de virkelig er til at få fat i - også med store handsker på!Indvendigt, under selve låget, findes et stort, lynlåslukket dokumentrum, fremstillet af mesh, der er betrukket med en klar plast, så fx nøglerne ikke hænger fast i netmaskerne og så man stadig har overblik over lommens indhold. Desuden findes som nævnt den praktiske lynlåslomme på siden, som samtidig fungerer som integreret lomme til at pakke hele tasken væk i.Lava 30 er i hver ende forsynet med et solidt nylongreb og alternativt kan man vælge at transportere tasken på traditionel vis, ved at samle de to midterstropper med en velcro-lukning. Desuden kan man vælge at smide den på ryggen og bære den med de aftagelige, velpolstrede og justerbare bæreremme - smart, når du skal transportere tasken over lidt længere afstande.Haglöfs Lava 30 er en rigtig allrounder, så uanset, om du står og mangler en rummelig rejsetaske til skituren, klatreturen eller storbyferien, vil du med en Lava 30 investere i en pålidelig rejsetaske, der troligt vil følge dig på dine eventyr rundt om i verden de næste mange, mange år.